Jeg har set den blive til.
Udvikle sig fra et lille vandhul, en fordybning i landskabet, til en rigtig sø.
Med siv og pilekrat, ænder og lappedykkere, frøer og insekter.
Højere oppe, hvor bakken møder skoven siver vandet op af jorden.
Her udspringer kilden, baner sig vej under jorden, for at slutte sig til søen.
En stor, grå hejre flyver over skoven og slår sig ned ved bredden.
Søens stille, blanke flade spejler himlen.
Gamle Tibetanske legender fortæller at søer er øjne,
Gennem hvilke underjordiske væsener følger hvad der sker i vores verden.
Skriv et svar