
Overlapninger.
Farverne blander sig i tunger,
Bløde, med skarpere kanter.
Et kik ind gennem lagene,
Til det der anes bagved.
Kornede områder,
Som grus i de åbne sår,
jeg fik når jeg faldt som barn.
Det tænker jeg på nu.
Linier der bevæger sig,
som grene i vinden,
som sivenes stive bevægelser, mod græssets bløde bølgen.