ANNETTE HOFF-JESSEN

Tø, drypper fra taget.
Jeg ved, det er for tidligt,
men den er der,
den lille kriblen.

Det er noget i lyset.
Træerne mærker det,
strækker grenene ud,
grådigt efter fugtigheden.

Sneen er forsvundet,
græsset løfter stråene.
Landskabet er mørkt,
sluger lyset.

Træerne sorte af fugt.
Jorden lever,
behåret som dyrepels,
ånder den, og vågner.