Spor kunsten, Atelier-Kaiserborgen
Igen i år deltager jeg i arrangementet Spor kunsten, som finder sted i weekenden den 7 og 8 oktober.
Jeg holder åbent i atelieret de to dage, mellem klokken 10 og 17.
Alle er velkomne til at komme forbi til et glas vin og en snak.
Se mere om Spor kunsten HER:
Jeg har malet meget i det forløbne år, og glæder mig til at vise mine nye malerier og akvareller.
Her i Atelier-Kaiserborgen bor og arbejder jeg under samme tag.
Det er en gammel drøm som er gået i opfyldelse da jeg og min familie for 5 år siden slog os ned her på familiens gamle ejendom.
Efter at have boet i 28 år i sydfrankrig, var vi ret spændte på hvordan det ville været vende hjem til Danmark.
Vi fik bygget atelieret i direkte forlængelse af resten af huset.
På den måde kan jeg se på mine billeder mens jeg laver mad, og holde øje med maden mens jeg maler.
For mig virker det perfekt!

Spor kunsten i naturen
Atelier-Kaiserborgen ligger helt ude i skoven, midt mellem de to landsbyer Kejlstrup og Feldballe.
Adressen er: Kejlstrupvej 15, 8410 Rønde
Der er 500 m fra landevejen ned til huset, ad vores lille idylliske grusvej.
Bare rolig, i er ikke kørt forkert, selv om det ser vildt ud!
Der er gode muligheder for at parkere foran atelieret, og det er nemt at vende, så i kan også komme tilbage igen.
Se mere HER

Naturen i mit maleri
Naturen indgår næsten altid i mine billeder på en eller anden måde.
De skiftende årstider der får skoven til at ændre udseende næsten fra dag til dag, lyset der skifter if forandrer farverne.
Det er alt sammen med til at inspirere og påvirke mig i maleriet.
Selv om der altid indgår mennesker i mine motiver, er de for det meste omgivet af naturens mange former.