Indbydelse til Påskeudstillingen Fuglsøcentret 2024.
Udstillingen kan ses på Fuglsøcentret, Dragsmurvej 6, 8420 Knebel.
Der er fernisering onsdag 27. marts klokken 17.
I dagene 28. marts til og med 1. april, er udstillingen åben mellem kl. 10 og 17.


Den fælles temaudstilling
Temaet for påskeudstillingen 2024, er BLÅ, og til denne fælles temaudstilling i den store sal, har jeg valgt de to store malerier fra 2023, Winter blues og Blånende skygger.
De måler begge 146×114 cm, og de har en fælles tone af dæmpede blålige nuancer.
Der er ikke tale om en entydig blå, det er mere en tone der afspejler en stemning.
En anden ting de to malerier har fælles er det mylder af planteformer, der leder tanken hen på naturens mystik.
De blå toner har i sig selv en gådefuld dimension, et sted mellem drøm og virkelighed, mellem nat og dag, men også mellem forskellige sindstilstande.
Mit eget rum på Påskeudstillingen Fuglsøcentret 2024
Foruden den fælles temaudstilling, udstiller jeg i et rum sammen med en anden kunstner.
Her er der frit slag, de malerier jeg viser der afspejler ikke temaet, selv om mine malerier ofte er holdt i blålige nuancer.
Herunder ses et lille udsnit af malerierne til ophængningen i mit eget rum:



En serie af små billeder til Påskeudstillingen Fuglsøcentret 2024
I løbet af årets første måneder har jeg malet en serie små billeder til udstillingen.
Det har været en udfordring at arbejde med så små formater, jeg har for det meste malet større billeder.
Ved at arbejde med de små formater har jeg følt en større frihed til at få motiverne klarere frem, både i lyshed og farvekraft.
Det har fået mig til at glemme vinterens mørke, og fået mig til at fornemme at foråret var lige om hjørnet.
Se nogle af de små “Februar-portrætter herunder:



Links
Se mere om udstillingen HER
Se mere HER



















