Det overraskende i maleriet.
At overraske sig selv.
Det er ofte der, hvor billedet ikke er alt for harmonisk og indlysende, at det bliver mest interessant.
Det er det overraskende moment, der hvor jeg maler noget helt andet end jeg havde tænkt mig.
Der hvor jeg troede at jeg var på vej et helt andet sted hen.
Jeg begynder et maleri, uden at vide hvor det fører hen.
På et tidspunkt får jeg en lille ide om det, tror jeg.
Ofte tager jeg fejl, billedet vil et helt andet sted hen.
Hvem er det egentlig der bestemmer her.
Det kan godt være lidt frustrerende ind imellem.

Maleriets forvandlinger
Maleriet forvandlinger handler om flere ting.
Flere forskellige former for forvandlinger.
Motivet viser et menneske i forvandling, men det handler også om den forvandling der sker med selve maleriet undervejs.
Måske jeg også selv forvandler mig imens jeg maler.
Det overraskende, det er der forvandlingerne sker.
Hvis jeg vidste det hele på forhånd ville jeg gå glip af det overraskende.
Det ville være en skam.
Det udgør en del af spændingen ved at male.

Det intuitive maleri
Min måde at male på, vil jeg mest af alt kalde intuitiv.
Jeg planlægger ikke på forhånd hvordan et maleri skal blive.
Jeg tegner mange skitser, men hvordan de skal indgå i et maleri, finder jeg først ud af undervejs.
Somme tider forsvinder skitsen undervejs.
Til andre tider sætter jeg flere forskellige skitser sammen.
Det giver et helt andet resultat, og selve skitserne ændrer så også karakter undervejs.
Det er så igen her at det overraskende kommer ind i billedet.
Det overraskende – igen.
Når et maleri er færdigt, skal jeg tage stilling til hvad det handler om, hvad det vil sige.
Give det en titel der beskriver det bedst muligt.
Det er ikke altid helt nemt, netop fordi billedet har overrasket mig så mange gange undervejs.
Ofte overrasker det mig også ved pludselig at være færdigt.
Mine akvareller opstår på samme måde, se dem HER
Se også mine malerier HER