Hvad jeg mener med at stå ansigt til ansigt med maleriet
Når jeg taler om maleriet, om at stå ansigt til ansigt med maleriet, mener jeg maleriet generelt.
Det kan være på papir, på lærred, på stof, på væggen.
Hvad som helst.
Det er selve processen jeg taler om.
At skabe et billede man tror på.
Jeg tror ikke at man nogensinde bliver færdig med at lære.
At forsøge at blive bedre.
Den dag man føler at nu kan det ikke blive bedre, så er det slut.
Så er man selv færdig, ikke maleriet.
Den maleriske proces og udvikling er en evig, livslang udfordring.
Hvordan står man ansigt til ansigt med maleriet
Det handler om at stå ved det man laver, at turde se det i øjnene.
Selv om man ikke synes at det er perfekt.
Så længe man har gjort det så godt man kunne i det øjeblik, så bliver man nødt til også at stå inde for det.
At turde vise sit ansigt, så at sige.
Maleriet er mit ansigt udadtil, en del af det.
Det skal det være, ellers har jeg ikke været ærlig.
Det kan godt være hårdt.
Jeg må være parat til at forsvare det mod de angreb man kan komme ud for.
-Og de kommer, angrebene.
Derfor er det vigtigt at vide hvad det er, man maler, hvad der ligger til grund for det.
Hvorfor er det vigtigt
Jeg tror på at det kan ses på det man laver, om man her troet så meget på det, at man er parat til at forsvare det med næb og klør.
Til at modtage ros og ris, uden at det slår en ud af kurs.
Det er dejligt at få respons på det man laver, det man brænder for.
Ros er en drivkraft der giver lyst til at fortsætte, men en god, saglig kritik kan også være meget igangsættende.
Jeg tror bare ikke, at man for alvor kan tage imod nogen af delene, hvis man ikke tror på det man laver.
Hvis man ikke har stået ansigt til ansigt med maleriet, og har taget kampen op.